Læsø

Læsø ligger ud for Nordjyllands kyst, lige midt i Kattegat. Læsø har 6 strande, og en af dem er Hvidebakker med rent vand, gode revler og fint sand uden sten og alt for meget tang. Der er forholdsvis lavt et stykke ud i vandet. Ved P-pladsen har Skov og Naturstyrelsen stillet en grill op til fri afbenyttelse.

Tag på udflugt til Læsø Saltsyderi, hvor det berømte Læsø salt bliver fremstillet. Her er der mange aktiviteter for både store og små, man kan f.eks. syde sit eget salt på minipander med hjælp fra sydemesteren, blande sit eget urtebadesalt eller høre et foredrag om Saltsyderiet og Læsø saltet.

Krogbækgård i Byrum tilbyder ridning på islandske heste i Læsøs skønne natur. Ridningen er for børn og voksne, begyndere såvel som øvede.

De finder ligeledes en smuk 18-hullers golfbane med flot udsigt over Kattegat, hvor nogle af hullerne er nænsomt udlagt i det åbne landskab med søer og vandløb. Andre huller baner sig vej gennem idylliske skovarealer.

Læsø egner sig godt til cykelture, fordi den er helt fri for bakker og langs de større veje er der cykelstier.
De har mulighed for at tage Deres egen cykel med eller leje en på øen. Der findes udlejningssteder i Byrum, Østerby og i Vesterø, hvor færgen lægger til.

Luksus-sommerhus.org har et bredt udvalg af luksuriøse sommerhuse på Læsø. Søg og book et luksus sommerhus på Læsø allerede i dag.